Bæredygtighed

Vi må alle gøre en forskel, hvor vi har mulighed for det!

Hos Plakatdyr.dk går vi meget op i at passe på vores klima og vores skønne planet, og derfor gør vi os hver dag umage med at finde nye og bedre måder, hvorpå vi kan blive endnu mere bæredygtige. Vi har nemlig alle et ansvar i kampen mod klimaforandringerne – et ansvar vi tager meget seriøst.

 

Vi hos Plakatdyr.dk gør alt for at kunne kalde os en grøn plakatvirksomhed, og det er en titel vi går meget op i at være. Vi stiller hver dag høje krav til os selv og til de leverandører, vi bruger, så vi med god samvittighed kan sende skønne plakater og rammer afsted til vore kunder, og samtidig passe på vores klode.
Et af de krav vi stiller os selv er, at vi altid sørger for benytte så miljørigtig emballage, som vi har mulighed for. Derudover har vi også stort fokus på at genanvende så meget af den overskydende emballage, vi får fra vores andre leverandører, som muligt. Vi genbruger fx alle de papkasser, som vores rammer ankommer i. På denne måde mindsker vi unødvendig spild af ressourcer, samt mindsker vores CO2-udledning ved produktionen af nyt og afskaffelsen af gammelt.

 

Svanemærket


Vi stiller som sagt store krav til vores leverandører, da en af vores vigtigste værdier er, at vi altid leverer produkter af topkvalitet til kunden. Af denne grund samarbejder vi med trykkerier, der er svanemærket og yderst kvalitetsbevidst. Som online butik kan vi ikke komme udenom, at der næsten på daglig basis sendes pakker afsted, der skal leveres over hele Danmark. Transport af pakker kan være meget omkostningsfuldt på CO2 fronten, og derfor gør vi os mange overvejelser om, hvilket transportfirma vi benytter os af. Hos Plakatdyr.dk bliver alle pakker sendt med PostNord, da de er et firma med stor fokus på den grønne omstilling. De har blandt andet skiftet mange af deres scootere ud med elcykler, og de har hele tiden fokus på effektiviseringen af pakningen af deres biler, samt store mål for virksomhedens grønnere fremtid.

Mens PostNord har ansvaret for klimavenlig transport af din pakke, ligger den vigtigste opgave samt ansvar stadig hos os i Plakatdyr.dk. Det er nemlig vores fornemmeste opgave at give dig som kunde den bedst mulige kundeservice, og at levere et fejlfrit produkt helt fra vores lager til din fordør. Formår vi at opfylde dette, vil ingen kunder være nødsaget til at sende deres varer retur, og vi sparer dermed klimaet for ekstra belastning.