

Ida-Marie Berg Engelund! Vores lille datter blev døbt i weekenden, og det endte med at blive en ret stor ting i vores lille familie, selv om vi til at starte med ikke lagde det store i det. Dog kunne vi godt mærke, som festen nærmede sig, at vi var temmelig spændte, og da vi trådte ind i kirken, mens kirkeklokkerne ringede, kildede det også lidt ekstra i maven. Hvad end med gør det for den kristne tro, traditionen, pligt, for sjov, eller andet, så er det en kæmpe ting at få sit barn døbt. Det er for de flestes vedkommende den først milepæl, som familie og venner er med til at fejre, og det gør simpelthen en så glad i låget, at så mange gæster er kommet for at fejre sit lille vidunder.
Ingen stress, rengøring og masser af plads!
Selv om vi bor i en forholdsvis stor lejlighed, havde vi alligevel ikke lyst til at holde festen hjemme. Vi kunne i princippet godt klemme alle 30 mennesker ind, men det ville virkelig blive trangt og træls, og det ville betyde, at vi skulle rykke rundt på en masse møbler dagen inden. Derudover skulle vi også gøre hele hytten hovedrent, for det trænger den altså til, og det orkede vi ikke lige 😀
Som nævnt i et af de forrige indlæg havde vi derfor lejet krypten i kirken, hvilket betød, at vi efter dåben kunne guide alle vores gæster ned i festlokalet i kælderen. Det var virkelig nemt og bekvemt for alle, og krypten har plads til 150 gæster, så det var mere end rigeligt!

Buffet er altid et hit!
Hvem elsker ikke buffet? Der er alverdens retter, og du kan tage lige, hvad du har lyst til. What’s not to like? Vi havde selv lavet en masse mad på forhånd, og derudover havde farmor og mormor været så søde at bidrage med henholdsvis en tærte og forårsruller, så der var noget for enhver smag.
Der var dog lige ét problem, og det var, at det tilhørende køkken kub var udstyret med en enkelt ovn i almindelig størrelse, og det er lidt uheldigt, når man skal varme mad til 2 store familier. Men det gik, og så var det j bare godt, at meget af maden også egnede sig som semi-lun.
Gaver i lange baner
Som det ofte er med barnedåb, sover hovedpersonen meget af dagen væk, og sådan var det også med Ida-Marie. Vi vækkede hende dog hen på eftermiddagen, så hun kunne ”hjælpe” med at pakke gaver op. Hun fik nogle virkelig skønne ting, og der var – vildt nok – ingen byttere.
Hun fik:
– By Klipklap lænestol
– Ezpz tallerkner
– Fjällraven rygsæk
– Sin første tandbørste
– De Små Synger sangbog
– Kravlesko
– Penge i massevis
– Hagesmæktrøje
– Vågelampe
– Hjemmestrikket trøje og strømper
– Yookido elefant til bruseren
– Halskæde med en mariehøne
– Tinsoldat med dannebrogsflag til fremtidige fødselsdage
Vi havde virkelig en skøn og dejlig dag, og fik vi nævnt, at Ida-Marie opførte sig eksemplarisk i kirken?? Hun smilte endda, da hun fik vand i håret 😀 Men da der var gået 50 minutter, orkede hun ikke mere kirke prædiken, og far tog hende derfor med ud og puttede hende, så hun var klar til festen senere.

Læs flere indlæg fra vores dagligdag