F√łdselsberetning: da 3 blev til 4

Blog

D. 19. april 2021 blev dagen, hvor vores lille familie voksede sig endnu st√łrre ‚Äď kun halvandet √•r efter den f√łrste krudtugle kom til verden.
F√łdslen med vores f√łrste datter Ida-Marie gik rigtig hurtigt med begyndende svage veer kl. 07 om morgenen, der f√łrst tog til i styrke kl. 11.00, ankomst til sygehuset kl. 12.00, og en lille pige, der fl√łj ud kl. 14.21, s√• vi var forberedte p√•, at det sandsynligvis ville g√• lige s√• hurtigt (hvis ikke hurtigere) denne gang. Derfor var dagene pr√¶gede af, at vi ikke turde at bev√¶ge os for langt v√¶k fra bop√¶len, men samtidig skulle vi jo ogs√• have tiden til at g√• ‚Äď b√•de for os, men ogs√• for stores√łster p√• 1,5 √•r.¬†

 

Dagen startede ligesom alle andre: en lidt hektisk mandag morgen med en tumling, der b√•de vil lege, spise morgenmad, se fjernsyn, sk√¶lde ud, og grine p√• √©n gang ūüėÄ Hen ad formiddagen var der en smule anderledes aktivitet i maven. Var det lidt voldsommere plukkeveer end normalt, eller var det begyndende veer? Selv om det kun er halvandet √•r siden sidst, var det alts√• lidt sv√¶rt at vurdere! Vi spiste lidt frokost, men bagefter var der ingen tvivl: det var begyndende veer. Svage, men dog veer. ‚Äô

 

Vi ringede til begge hold bedsteforældre for at sige, at de nok skulle forberede sig på at skulle mod Aarhus inden længe, men at vi lige ville give en melding senere, når vi var lidt mere sikre. 

For veerne kunne jo godt være milde i en god rum tid, eller de kunne gå i sig selv igen, så vi ville ikke sætte alverdens ting og sager i gang, hvis der nu ikke skete mere i dag. 

Men det gjorde der. Ida-Marie blev hentet 15.30 fra vuggestuen, og her kunne Pernille stadig deltage i samtalen med mormor og lege med Ida-Marie, men intervallerne mellem veerne var blevet kortere. Selvom Pernille sagtens ‚ÄĚkunne v√¶re i det‚ÄĚ, besluttede vi at give f√łdegangen et kald for lige at fort√¶lle om situationen. Vi aftalte at ringes ved, n√•r Pernille vurdere, at det var ved at v√¶re tid. En halv time senere var der dog kun f√• minutter mellem veerne, men vi kunne ikke l√¶ngere f√• fat p√• f√łdegangen trods flere fors√łg. Det begyndte ogs√• at g√łre mere ondt p√• Pernille, s√• vi tog chancen og k√łrte afsted.

 

I bilen fik vi fat p√• f√łdegangen, som ikke havde kunnet tage telefonen p√• grund af travlhed! Derfor ville de lige ringe tilbage, n√•r de havde fundet ud af, om der var en jordmorder klar. √Öh nej ‚Äď vi var jo p√• vej derud! 5 min senere fik vi heldigvis gr√łnt lys (og vi var kun 5 minutter derfra ūüėÄ ), s√• vi ankom p√• p-pladsen kl. 17.00. Pernille blev unders√łgt og var 4 cm √•ben. Veerne kom dog med en voldsom fart, s√• vi kunne godt m√¶rke, at det ville g√• hurtigt denne gang ogs√•.
Kort tid efter blev vi indlogeret p√• en f√łdestue og der var ikke tid til at slappe af, for der var nu cirka 10-15 sekunder mellem veerne, og det begyndte at g√łre rigtig ondt p√• Pernille. Jordmorderen sagde, at hun ville unders√łge, hvad det var, der gjorde s√• ondt, og med det samme, hun ‚ÄĚkiggede ind‚ÄĚ, gik vandet med √©t plask. Herefter sagde hun h√łjlydt: Du er klar til at f√łde!

 

Med god vejledning fra jordmorderen kunne hun efter et par pres konstatere, at der var dukket et hoved frem med en flot m√łrkt h√•r ‚Äď pr√¶cis som sin stores√łster. S√• blev det hele lidt mere virkeligt, og Pernille var klar til at bruge de sidste kr√¶fter. √Čt sidste pres, og ud kom den sk√łnneste lille baby med det m√łrkeste h√•r. Helt hvid af fosterfedt og dejlig varm.

Det var den vildeste f√łlelse at f√• lov til at opleve dette igen. Her l√• endnu en sund og rask lille pige, som nu var vores. VORES S√ėS.

 

S√łs blev f√łdt kl. 18.21, og 20.30 forlod vi sygehuset for at komme hjem til bedstefor√¶ldre og vores f√łrste lille pige, Ida-Marie, som pludselig ikke var s√• lille mere.¬†

Hun sov fra det hele, og var meget glad, da hun kom nedenunder næste morgen.

Læs flere indlæg fra vores dagligdag