Sådan fik Ida-Marie sit navn

Blog

Ida-Marie i sin dejlige slyngevugge ved siden af sin fødselstavle

Ida-Marie Berg Engelund kommer vores lille pige officielt til at hedde, når hun skal døbes til marts, men hvorfor lige netop dét navn? Berg Engelund kommer naturligvis af vores respektive efternavne, men Ida-Marie er der en helt speciel grund til. Ida er nemlig navnet på Ida-Maries mormor, og Marie hed hendes oldemor. Og heldigvis passer de to navne rigtig godt sammen, synes vi! Bindestregen er for at markere, at de to navne hører sammen, så ’Marie’ ikke bliver betragtet som et mellemnavn, og hun derfor kun bliver kaldt Ida.

Vi synes, det er rigtig hyggeligt, at vores datters navn har en betydning og går tilbage i familiehistorikken, og vi fandt faktisk ud af, at der er op til flere i familien, der netop hed ’Marie’ til mellemnavn, så nu giver det endnu mere mening, at vi valgte netop det 😊

 

Om vores kommende børn også skal have dobbeltnavne eller noget, der relaterer sig til familien, ved vi ikke endnu. Men det er da skønt, når ”gamle” navne er moderne i dag. 

Her ses hendes flotte fødselstavle tæt på. Du kan også få designet din egen personlige fødselstavle her

Læs flere indlæg fra vores dagligdag