Skitse baby plakat
Går du og drømmer om den perfekte måde at forevige den store dag, hvor den lille guldklump kom til verden, så behøver du ikke lede længere, for her hos Plakatdyr kan vi tilbyde denne serie indeholdende fødselsskiste i et flot, simpelt og minimalistisk design. En skitse af baby kan hænges op overalt i hjemmet, fordi den er tegnet med stilrene linjer og farver i et klassisk og tidløst udtryk. Du kan derfor også med god samvittighed købe den som gave til et nybagt forældrepar, til de glade bedsteforældre, som ekstra pynt og hygge i sommerhuset, eller noget helt fjerde.
Minder om den store dag
Det er altid dejligt at mindes glade dage – og især den dag de skønne små poder for første gang kiggede ud til verden. I stedet for at gemme minderne væk i et ringbind, kan du med en flot fødselsskitse til hver en tid kigge op på væggen og blive mindet om den skønne tid, hvor du var nybagt forælder. Nederst på produktet vises barnets personlige oplysninger såsom for,- mellem, – og efternavn, fødselsdato, vægt samt længde, og du får på den måde et unikt produkt, der er speciallavet til dit barn og hans eller hendes fødsel.
Hvordan skal din fødselsskitse se ud?
Som du måske allerede har opdaget, kan din kommende skitse af baby se ud på mange forskellige måder. Vi har nemlig lavet en serie, der indeholder flere forskellige babystillinger, og du kan for eksempel vælge den stilling, du synes, ser sødest ud, eller måske den, som dit barn ligger mest i. Valget er dit og kun dit. Derudover kan du vælge, hvilken baggrundsfarve din fødselsskitse skal have, det vil sige enten grøn, lys rosa eller grå. Dertil kommer valg af størrelse og ramme, og til sidst, men bestemt ikke mindst, gør dit barns personlige data produktet helt unikt og til en unika plakat.
1:1 størrelse
Som en sidste tilføjelse til denne populære serie kan du nu tilføje en dimension af virkelighed til din skitse af baby, fordi du gennem indtastningen af dit barns fødselslængde kan få en fødselsskitse i størrelsen 1:1; det vil sige, at barnets længde på produktet svarer til fødselslængden i virkeligheden. Fantastisk ikke? Vi gør opmærksom på, at størrelsesforholdet udelukkende kommer til udtryk på længden af barnet og dermed ikke vægt, proportioner eller andet. Det er ligeledes heller ikke hele serien, hvori du kan tilføje størrelsesforholdet, men udvalgte varianter.